PREFA-facadesystemer i aluminium: Aluminium vækker facader til live

Oplev facadesystemerne fra PREFA: Førsteklasses facadesystemer produceret i Østrig og Tyskland

Facaden på et hus beskytter ikke kun mod vejrpåvirkninger som sne, regn, vind og sol, men reducerer også energiforbruget, hvis isoleringen er udført korrekt. Facadebeklædningen sætter desuden et markant præg på husets karakter. Med facadeprodukter i aluminium fra PREFA får du et førsteklasses og gennemtænkt kompletsystem, der ser godt ud og holder i generationer – produceret i Østrig og Tyskland.

Facadesystemer (12)

Funktion og opbygning af PREFA-facade

Nogle af nutidens mest spektakulære bygninger er beklædt med aluminium. Og det er ikke så underligt, da der næppe findes et andet materiale, der kan bruges og forarbejdes på så mange forskellige måder som aluminium. Aluminium er et meget let, men alligevel brudsikkert byggemateriale. Det er korrosionsbestandigt, genanvendeligt og let at bearbejde – bag hver PREFA-facade i aluminium gemmer der sig fantastiske egenskaber. Læs mere om fordelene ved aluminium som byggemateriale.

Alle PREFA-facadesystemer i aluminium udføres desuden som bagventileret gardinfacade (VHF). Der er her tale om et århundredgammelt og gennemprøvet system, der har sin oprindelse i bjergområder med hårdt klima, og som på grund af sin særlige opbygning også har en positiv effekt på indeklimaet. Luften kan cirkulere mellem murværket og PREFA-facaden, så opstået fugt bag metalfacaden transporteres væk (overføres ikke til beboelsesrummet som kondensvand for eksempel).

Udover at være robuste er PREFA-facadesystemer også utroligt smukke og åbner op for nærmest ubegrænsede designmuligheder. Det alsidige farve- og formsprog taler for sig selv. Uanset om du ønsker at omsætte nye visioner eller renovere din gamle facade og bevare det eksisterende udseende, er der ingen grænser for din kreativitet.

Opbygning af en bagventileret facade med underkonstruktion i metal

PREFA-facadeprodukter er komplette systemer

Det vil sige: Alle facadeelementer og alle former for monteringstilbehør er afstemt til hinanden og udført i den velkendte PREFA -kvalitet. For at kunne yde 40 års garanti på en korrekt montering må PREFA-facader udelukkende sættes op af uddannede eksperter. Det giver bygherrer og renoveringsfolk maksimal sikkerhed. Vores opsætningspartnere i dit lokalområde kan oplyse dig om prisen på en ny facade:

Fordele ved en PREFA-facade i aluminium

  • Et alsidigt facadedesign – uanset om det skal være diskret, eller noget man lægger mærke til, så er der nærmest ingen grænser for din kreativitet.
  • Alsidige farver – vælg blandt en lang række standardfarver.
  • Komplet system – tilbehør afstemt perfekt til hinanden fra et og samme sted
  • Formbarhed – aluminium er let at forme, og rundinger er således ikke noget problem.
  • Bagventileret facade – har en positiv indflydelse på indeklimaet i din bolig.
  • Lang levetid – aluminium ruster ikke, knækker ikke og er vejrbestandigt.

Aluminium – holdbart og bæredygtigt

Alle vores PREFA-produkter er mere eller mindre fremstillet i sekundært aluminium, altså genbrugt aluminium. PREFA-systemer har en ekstrem lang levetid, da de hverken forvitrer, knækker eller ruster. Hvis du alligevel skulle få lyst til at udskifte din PREFA-facade eller dit PREFA-tag, kan det rensorteres og dermed let genbruges – og endda lige så tit det skal være, uden at det går ud over kvaliteten. Aluminiumsprodukternes lave vægt giver desuden mulighed for en ressourcebesparende transport og har en positiv indflydelse på byggepladstiderne.

PREFA-facadeprodukter

Nedenfor finder du en oversigt over alle vores eksklusive PREFA-facadeprodukter med mulighed for at se referenceprojekter: 

Vægromber fra PREFA: Moderne klassikere i ny fortolkning

PREFA-vægromber giver nyt liv til traditionelt facadedesign holdt i diskret skælform. De fås i tre størrelser – 20 × 20 cm, 29 × 29 cm og 44 × 44 cm – og i stucco- eller glat overflade. Aluminiumsmaterialet med det innovative PREFA-overfladelag P.10 kræver nærmest ikke nogen vedligeholdelse og tilfører vægbeklædningen en mat, elegant struktur.

Enfamilieshus i skovområde med vejrbestandig PREFA-aluminiumsfacade i lys grå.

Vægspån fra PREFA: Den populære klassiker

Vægspån hører til de mest populære klassikere inden for facadedesign. De kombinerer den rombiske form, der har vist sit værd tusindvis af gange, med hightech-materialet aluminium. Takket være fals i fals-systemet og den skjulte fastgørelse er spånerne enormt stormsikre og vejrbestandige. Med PREFA vægspån i lille format og vægspån XL kan du vælge mellem to forskellige størrelser.

Beboelseshus med PREFA-vægspån i P.10 lysegrå på facaden

PREFA-facadepanel FX.12: Gør dit hus til et lysspil

Oplev fremtidens facadebeklædning allerede i dag. Med sine langsgående og tværgående bøjninger er facadepanelet FX.12 kendetegnet ved etunikt overfladedesign. Alt efter tidspunktet på dagen, lysindfaldet og lysstemningen stråler husfacaden i farver, der hele tiden skifter og skaber et fascinerende udtryk. Denne imponerende effekt og det uregelmæssige facadelook gør hver eneste bygning helt unik.

Middagstid: Beklædning af ydermur med FX.12 i P.10 antracit

PREFA Siding og Siding.X: Facadedesign til tværtænkere

Diagonalt, vandret eller lodret, glat, stucco eller linjeret – også PREFA Sidings er præget af moderne arkitektur. Uanset om du ønsker en ny facade i trælook, beskyttelse til vejrsiden eller gavlbeklædninger, der ikke kræver ret meget vedligeholdelse, vil PREFA Sidings helt sikkert være det rette valg.

Trænger din facadebeklædning til at blive peppet lidt op? Facadepanelet PREFA Siding.X giver din facade det unikke udtryk, som den fortjener! I forbindelse med Siding.X fra PREFA er de mange fordele ved de velkendte Sidings udvidet med markante bøjninger på langs og på tværs, som skaber et helt unikt udtryk.

Den øverste del af bygningen på den ene halvdel af dobbelthuset er renoveret med PREFA-facadeelementet Siding.X i P.10 stengrå. Ved siden af ser man halvdelen af huset før renoveringen til sammenligning.

PREFALZ fra PREFA: Et materiale til de "indfalzrige"

PREFALZ’ mange farver og former er imponerende, men kan også let forklares. PREFALZ er udført i aluminium og mere smidigt end de fleste sammenlignelige falsematerialer. Dermed er det også let at skabe den ønskede form. Uanset om den skal være svunget eller lige – det går ikke ud over lakkvaliteten at forme en buet facade. Dette alsidige og meget lette facadeprodukt åbner således op for utallige individuelle designmuligheder, som næppe kan lade sig gøre med noget andet materiale.

Enfamiliehus i Italien med afrundet tag- og facadebeklædning i PREFALZ i P.10 antracit

PREFA-kompositplade i aluminium: Facaden sætter sit præg på dit hus’ udvendige udtryk

Lige meget om vi taler store eller små facadeflader, vil en kompositplade i aluminium på grund af materialeopbygningen udgøre en ekstra stabil facadeplade for dit enfamiliehus, din loftsudvidelse eller din virksomhedsbygning. Alsidige farver og størrelser og udvalget af glansgrader* samt muligheden for selv at vælge fastgørelsesmetode (skruer, nitter eller lim) sikrer et elegant og ensartet udtryk. Har du store planer, visioner og drømme? Så vis det udadtil med de moderne kompositplader i aluminium.

*fra 500 m²

Wirtschaftsuniversität Wien mit PREFA Alu Verbundplatten in Tiefschwarz