"Den lille sorte" som koncept for en bolig
Arkitektparret Agnieszka og Grzegorz Ziebiks hus i Gliwice, en lille by lige uden for Katowice, skiller sig ud. Det store, arketypiske tag, de enkle former, Prefalz-banerne, der dominerer tag og facade med forskellige bredder, der ligner striber, giver dette hus sit særpræg. Indgangsområdet er lavet af træ, der langsomt ændrer farve. Det står i klar kontrast til PREFA's aluminium med den holdbare P.10-overflade i Prefahvid, som er helt uforanderlig. "Det er en model af et hus," siger Grzegorz Ziebik, der har designet og bygget sit hus sammen med sin kone Agnieszka.
Arkitektparret ved, at arkitektur altid er en del af et hele – somme tider som kontrast, somme tider indifferent, andre gange separat. Nabolaget omkring familien Ziebiks hjem har kun få fikspunkter. Parcelhuse, forskellige former, ingen ensartet stil eller dominerende farver. "Her er der ikke noget, man kan skabe en reference til," forklarer Grzegorz Ziebik. "Her kan man hverken bekæmpe eller følge noget." Det var en af de største udfordringer ved dette projekt.
De to unge og engagerede arkitekter arbejdede i to år på at designe deres fælles hus. Det, de hele tiden havde til fælles, var deres søgen efter det perfekte hus. Indenfor er huset domineret af et stort rum med høje vægge, masser af træ og store vinduer, der giver et flot vue ud. Det minder lidt om japansk arkitektur. "Folk bliver overraskede, når de ser vores hus," fortæller Agnieszka Ziebik og tilføjer: "Vi ville lave noget helt anderledes. Men det skulle også passe til vores budget. I dag er det lige præcis, som vi forestillede os det." "Det var et eksperiment," understreger Grzegorz Ziebik.
For Grzegorz Ziebik er det især vigtigt, at hans design har en lang levetid. Huse skal ikke bare følge en trend, de skal vi vidt mulige have en lang levetid. Arkitekter har altid været besat af, at deres bygværker ikke skal ældes. "Der findes ikke en lille sort," forklarer Agnieszka og hentyder her til den mest tidløse beklædningsgenstand overhovedet. Den må først opfindes inden for arkitekturen. De er begge er meget kritiske over for udviklingen af arkitekturen i deres hjemland Polen. "Der findes ingen polsk stil, og hos bliver der bygget alt for hurtigt. Her lægges der ikke ret meget vægt på kvalitet. Det er svært at realisere sig selv her som kunstner," fortæller de, men de forfølger ikke desto mindre eller netop af samme grund deres profession med lidenskab.
Begge arkitekter voksede op i Gliwice og havde fra barnsben samme drøm om at blive arkitekt. Agnieszka ville følge i sin fars fodspor, og Grzegorz husker, at han voksede op i et dystert, trøstesløst og grimt kvarter, der tilskyndede ham til at forme sine omgivelser og verden derude. Agnieszka Ziebik underviser i arkitektur, Grzegorz Ziebik har i mange år arbejdet for et stort arkitektfirma, hvor han designede kontor- og industribygninger. Men nu har de sammen grundlagt et lille arkitektkontor.