Tagrenovering: Der skal opsættes et nyt tag!: Byggetips

Er dit tag ødelagt eller udgør det endda en fare?: Trin-for-trin-guide til tagrenovering

Gamle tagsten eller tegl, utilstrækkelig varmeisolering – overholder taginddækningen, tagkonstruktionen eller isoleringen ikke længere den nyeste standard?

Der vil altid være et tidspunkt, hvor det gamle tag, tagkonstruktionen eller varmeisoleringen af taget ubetinget kræver en udskiftning, så følgeskader i bygværket forhindres. Den nedenstående tekst informerer dig trin for trin om dit tags renovering. Her får du at vide, hvilke skridt der er nødvendige under planlægningsfasen, hvilke faktorer du ubetinget skal tage højde for i tilbuddet samt hvordan dit renoveringsprojekt bedst kan omsættes.

1. Planlægningsfase

  • Energiforbruget og dermed også udgifterne til opvarmning af huset skal minimeres med en termisk eller energetisk renovering.
  • Der skal installeres et fotovoltaik- eller solcelleanlæg på taget. I den forbindelse skelnes der mellem anlæg, der monteres i taget eller oven på taget. Anlæg, der monteres direkte i taget, erstatter taginddækningen. Anlæg, der monteres oven på taget, monteres på stativ eller parallelt med taget, hvis tagets hældning og retning tillader dette.
  • Der er opstået skader pga. alder såsom utæthed (f.eks. vand trænger ind gennem et utæt vindue i taget etc.).
  • Der er opstået irreparable skader som følge af ekstremt vejrlig såsom storm eller for højt snetryk.
  • Byggefysiske skader som for eksempel skimmel eller fugtdannelse i tagopbygningen, det vil sige følgeskader, som er opstået som følge af ukorrekt opførte tagkonstruktioner, kræver ligeledes en renovering.
  • Taget skal udskiftes i forbindelse med udbygning af tagrummet eller andre om- eller tilbygningsarbejder.
  • Der foreligger optiske grunde. Når for eksempel farven eller belægningen på det gamle tag begynder at skalle, når farven eller belægningen ikke længere er pæn eller bare ikke passer til den nye facade.

Hvilke muligheder for tagrenovering er der?

Der kan principielt skelnes mellem en delvis fornyelse, dvs. en reparation, eller en komplet tagrenovering. Det er også vigtigt at afgøre, om der kun skal designes en ny tagdækning, om der ønskes en forbedret varmeisolering eller om hele tagstolen skal udskiftes. Bygherren skal også afgøre, hvordan loftrummet skal bruges for fremtiden. Om loftet for eksempel skal udbygges til boligformål. I dette tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at udforme tagopbygningen til kommende ønsker.

Underkonstruktionen (taglægter, mellemspær, fuld forskalling etc.) skal tilpasses det planlagte taginddækningsprodukt. Tværlægternes og spærenes mål skal udføres iht. de statiske krav.

Der skal også designes ekstra vinduer eller kvistvinduer. Skal tagetagen bruges som beboelsesrum, skal der udføres en bagventileret tagopbygning, da denne opbygning har en positiv effekt på den cirkulerende luft både om sommeren og om vinteren og er med til af fjerne fugt. Dette kan udføres på forskellige måder, hvorved en isolering mellem spærene er den mest almindelige metode. En isolering oven på spærene udføres derimod, når der ønskes en synlig loftstol, eller når der skal monteres en ekstra isolering på allerede udbyggede tage. Kan der ikke monteres en isolering af en ordentlig tykkelse mellem spærene af konstruktionsmæssige årsager, kan der opnås en tilstrækkelig varmeisolering med en ekstra isolering under spærene. Isoleringen under spærene fungerer som et ekstra lag mellem isoleringslagene og minimerer varmetab mellem spærene. 

Bruges loftet ikke som beboelsesrum, kan loftrummet anvendes som ventilationsrum, hvis forholdene tillader dette. Metaltage eller tag- og væginddækninger af pladestål bør principielt altid udføres som bagventilerede konstruktioner (koldt tag). Konstruktioner uden ventilationsrum (varmt tag) er specielle løsninger og skal designes separat, idet der tages højde for bygningens konstruktion. Alt efter tagopbygningen opstår der andre opgaver, udgifter og materialeforbrug samt også en anden tidsplan til renoveringen.

Autorisation og specialistrådgivning

Om du har brug for en designer eller en bygmester afhænger først og fremmest af, om tiltagene er små, om de er underretningspligtige eller skal bevilges. Små byggetiltag er tiltag til vedligeholdelse af bygningen, renovering og forbedring af huset som for eksempel fornyelse af taget eller vinduerne. Drejer det sig derfor kun om en ny inddækning, kan dette som regel også udføres en brug af en designer. Tagdækkeren overtager i dette tilfælde så planlægningen. Du skal dog være opmærksom på, at ikke alle entrepriser er autoriseret til at udfærdige planer. Ændringer i vægten kan for eksempel kræve nye statiske beregninger.

Skal der foretages ændringer i konstruktionen (kvistvinduer, tagvinduer, ny tagstol etc.), skal bygherren som regel sørge for en bevilling. Sker renoveringen i forbindelse med en om- eller tilbygning, skal der udfærdiges dokumenter til bevillingen af byggeriet. Der er dog et par undtagelser, hvor byggeriet kan udføres uden byggetilladelse, melding om renovering (tysk lovgivning) eller underretning. For at overholde loven bør du henvende dig til de lokale bygningsmyndigheder, før taget fornyes.

Du skal overholde særlige regler for fredede bygninger samt andre påbud fra myndighederne, som for eksempel hvis der er regler for opretholdelse af bybilledet. Her bør du få hjælp fra en ekspert og indhente oplysninger direkte fra kommunen. Skal et ældre hus renoveres energetisk eller skal byggemangler udbedres på et nybyggeri bør der indhentes råd fra en byggefysiker eller energirådgiver. Om et rådgivningsfirma også kan varetage dette, afhænger af dets specialområder.

PREFA eksperttip:: Indhent informationer på forhånd

Du bør indhente informationer om det ønskede materiale samt farver, før du henvender dig til en tagblikkenslager eller bygmester. Du kan også skaffe dig et overblik på forhånd på forskellige byggemesser. Du kan også bestille gratis brochurer og informationsmateriale hos PREFA eller lade dig inspirere af vores online inspirationsgalleri med billeder af vores mange renoveringsopgaver samt nybyggerier. Vis designeren eller håndværkeren de valgte tag- eller kvistvindueformer, farver, udlægningsmønstre eller tagelementer. Eksperten rådgiver dig derefter vedrørende de statiske forhold og de muligheder, du har for tagrenoveringen. Det er den bedste vej til dit nye tag.

Valget af materialet

Et solidt tag skal opfylde mange funktioner: Det beskytter huset mod vind og vejr, giver beboerne en fornemmelse af sikkerhed samt præger bygningens generelle udseende. I bedste fald danner huset og taget en enhed, som enten passer perfekt i naboskabet eller endda forbedrer kvarteret. Det rigtige materiale, farven, formen og overfladens struktur har her en afgørende rolle. Det kan ske, at tagets form og hældning samt gældende bygningsreglementer (f.eks. planstatus, kommunale forskrifter) allerede på forhånd begrænser materialevalget. Derudover udskiftes traditionelle taginddækninger som for eksempel med tegl, betonsten, bæverhale, træspån eller skifer i den moderne arkitektur ofte med mere fleksible og mere moderne, langtidsholdbare materialer. Disse kan som regel tilpasses farvemæssigt til omgivelsen og andre elementer såsom tagrende, hegn, skodder, jalousier eller persienner, vinduer og meget mere. Mange kunder beslutter sig nu til dags for et metalpladetag. Har du besluttet dig for et metaltag, bør du vælge rustfrie tagspån, så du i mange år har glæde af dit tag.

PREFA har en altomfattende pakke til renovering af tage og facader, der omfatter alle komponenter til en vedvarende beskyttelse mod vejrlig. Det komplette system sikrer det bedste samspil mellem tag, rende, facade og solcelleanlæg. Med mere end 4.000 forskellige produkter af aluminium – i form af tilbehør, komponenter til tagdræning eller inddæknings- og facadebeklædningselementer – passer alle PREFA dele perfekt til hinanden. Aluminium er derudover utroligt fleksibelt og lader ingen ønsker inden for overfladedesign åbne: PREFA standard farvesortimentet indeholder 28 farver og giver derfor mange designmuligheder. Du kan for hvert produkt vælge mellem 13 farver af P.10-farvekvalitet og mellem 15 yderligere PREFA standardfarver. Det store udvalg af farver rækker lige fra moderne farver, som antracit og sort, til teglrød, som giver dit nye PREFA-tag et klassisk tegl-look.

Uanset tagets udformning – aluminium har optisk og teknisk en høj fleksibilitet og mange designmuligheder. Ikke kun på et saddeltag, men også ved en ringere taghældning har PREFA de passende tagprodukter: f.eks. Prefalz allerede fra 3° (se begrænsninger iht. gældende norm), tagplade og tagrombe 44 × 44 fra 12° (undtagen flade tage). PREFA tagsystemer er modstandsdygtige, robuste, rustfrie, stormsikre og alligevel helt lette. Og endnu yderligere fordel: I modsætning til tunge, nye taginddækninger skal tagstolen ved brug af tegl eller tagplader af aluminium som regel ikke forstærkes, hvilket er en vigtig omkostningsfaktor især ved renovering af ældre bygninger. I områder, hvor der falder megen sne, belastes tagstolen ikke for meget takket være aluminiumstagets lave egenvægt. Derudover sørger den lette forarbejdning på netop gamle bygninger for, at alle vinkler og hjørner inddækkes sikkert. Selv ujævne tagkonstruktioner, som man ofte ser på gamle bondehuse, kan nemt inddækkes med et let tag af aluminium. De mange fordele, samt produkternes høje kvalitet og langtidsholdbare aluminiummateriale garanterer maksimal sikkerhed for designere, forarbejdere og bygherrer. PREFA garanterer dette endda skriftligt, med 40 års garanti på materiale og farve.

PREFA eksperttip:: PREFA fotoservice

Få udfærdiget en individuel fotomontage af dit hus og se hvor flot dit hus ser ud i PREFA look!

Omkostninger og varighed

Selvfølgelig har renoveringens omfang en stor indflydelse på omkostningerne: Skal for eksempel kun tagdækningen renoveres eller skal der også gennemføres en energetisk renovering? En vigtig faktor er også det gamle tags tilstand. Derudover kan tagets udformning (tagform, hældning, kvistvinduer, skorstene, vinduer etc.), tagopbygningen samt de valgte produkter have en stor indflydelse på omkostningerne. Husets placering samt tilgængeligheden til byggepladsen spiller også en rolle. På landet er der for eksempel bedre muligheder for adgang til byggepladsen og lagringen af materialerne er ligeledes nemmere end i en by. Priserne kan også variere regionalt. Når du skal finde en tagblikkenslager, skal du tage højde for at lokale virksomheder bedre kan vurdere geografiske særheder såsom hvilken side, der er mest udsat for vind og vejr, vindhastigheder, maksimale snelaster etc. og derfor nemmere kan medtage disse i rådgivningen. En anden faktor der påvirker udgifterne er andelen af dit eget arbejde, hvis dette kan aftales med de firmaer, der står for renoveringen.

Skal taget fornys pga. skader, som er blevet forårsaget af vind og vejr (f.eks. uvejr), bør du kontakte din forsikring før renoveringen. Det kan nemlig være at disse skader er dækket af forsikringen og at udgifterne til en reparation af taget eventuelt overtages af forsikringen.

Alt efter udformning ligger udgifterne til et nyt tag (inkl. underkonstruktion, isolering etc.) mellem 25.000 og 60.000 euro. Dette er dog kun en løs vurdering af udgifterne. Du skal indhente tilbud fra en tagdækker eller tagblikkenslager, som du har tillid til, for at få et overslag over alle udgifter for dit projekt. En nøjagtig pris kræver en grundig beregning, så du får et individuelt tilbud, der passer helt nøjagtigt til dine ønsker og til husets egenskaber. Der medtages mange faktorer i beregningen, som for eksempel tagets størrelse, udformningen, hældningen eller tagets almindelige beskaffenhed.

Arbejdernes varighed afhænger af renoveringens omfang samt objektets størrelse. Og også vejret, byggepladsens tilgængelighed og antallet af medarbejdere har indflydelse på varigheden. Som regel varer en omfattende tagrenovering med ny underkonstruktion og energetisk renovering nogle uger. Skal kun tagdækningen renoveres, kan dette som regel gøres på et par dage.

PREFA hjælper dig til at spare penge og tid – allerede under opsætningen: De gennemtænkte produkter muliggør, at håndværkeren kan omsætte arbejdet hurtigt. Hertil kommer, at den (gamle) tagstol som regel ikke skal fornys eller forstærkes, da aluminiummet selv ikke vejer meget. Renoveringen af taget med et PREFA tag holder i generationer takket være lang levetid og lav vedligeholdelse!

Spørg tagblikkenslageren om referencer, for hvor lang tid en renovering af en ”standard tagflade” som regel varer, som for eksempel for et saddeltag uden kvistvinduer, tagvinduer, skotrender etc. Det er også vigtigt, at firmaer og partnere koordinerer arbejdet mellem hinanden. Virksomheder, der har arbejdet sammen før, kender hinandens arbejdsmetoder og ved hvem der påtager sig hvad. Dermed sker det så ikke, at ydelser ikke angives i tilbud, fordi tagblikkenslageren for eksempel går ud fra, at tømmeren påtager sig dette arbejde og omvendt. Dette kan nemt medføre uforudsete merudgifter eller endda forsinkelser, da materialet eventuelt først skal bestilles efterfølgende eller lignende.

PREFA eksperttip:: Fastlæg tidsfrister!

Du bør få de aftalte tidsfrister skriftligt og give disse videre til alle andre i projektet. Du skal dog her også stole på din fornemmelse. Dette er dog ikke altid nødvendigt ved lokale virksomheder, hvor du kender håndværkerne.

Finansiering og støtte

Når det drejer sig om en energetisk renovering af taget eller omlægning til vedvarende energikilder, kan du som regel få hjælp til finansieringen. Dette sker som regel i form af skattelettelser, billige lån eller direkte tilskud. Også selv om statslig støtte og tilskud kan være begrænset pga. de midler, der er til rådighed, kan der også være lokal mulighed for støtte. Højden på støtten samt kriterier herfor kan variere fra region til region.

Skal renoveringen udføres hurtigt og omkostningsgunstigt, kræver dette en god planlægning og perfekt koordinering af de enkelte entrepriser. Alle partnere bør være samordnet lige fra tagblikkenslager over tømmer til medarbejdere og indretningsarkitekter.

Hvis det ønskes, kan det evt. aftales med de udvalgte virksomheder, om og hvilke områder der kan udføres af bygherren selv for at spare penge. Dog kan dette forsinke udførelsen, da bygherren ofte mangler tid og den faglige viden. Derudover kan selvbyggeriet få mangelbeføjelse eller garanti til at bortfalde, hvis der senere skulle dukke byggemangler op.

2. Tilbudsfase

Dette afhænger igen af det planlagte arbejdes art og omfang. Skal kun tagdækningen renoveres, udføres dette af en tagblikkenslager eller tagdækker. Skal tagstolen renoveres, udføres dette af en tømrer. Det samme gælder for om- og tilbygninger. Disse arbejder kræver som regel også andre entrepriser, som f.eks. montør til mørtelfrit elementbyggeri, elektriker, gulvlægger etc. Ændringer i byggeriets substans, der afviger fra de sidst bevilligede planer, kræver en designer, en bygmester eller en arkitekt, der har det overordnede ansvar for planlægning, overvågning samt indhentning af eventuelle byggebevillinger (se punkt 1).

OBS: Ethvert PREFA produkt bør kun opsættes eller monteres af professionelle håndværkere af hensyn til garantien og kvaliteten. På dette link finder du PREFA opsættere og montører i din nærhed.

Du bør indhente flere tilbud og sammenligne disse for at kunne træffe en god afgørelse. Derfor bør arbejdet beskrives så nøjagtig som muligt. Kun på den måde angives de ønskede arbejder tydeligt, så tilbuddene nemmere kan sammenlignes og der ikke opstår nye posteringer i det oprindelige tilbud.

De forskellige tilbud bør også omfatte over de samme betingelser, ellers kan du ikke sammenligne dem. Kig mere nøjagtigt på de udvalgte produkter, modelbetegnelser og mængdeangivelser. Er der anført præcise oplysninger om kvadratmeter eller kun henvisningen ”afregning efter faktisk arbejde eller forbrugt tid”? Kontrollér betalingsbetingelserne: Kræves der forudbetaling eller gives der skonto? Læs også afsnit skrevet med små typer, spørg til ekstra positioner som for eksempel beløb til indretning af byggepladsen samt udgifter til bortskaffelse af affald. Afhængigt af den oprindelige inddækning kan disse udgifter variere. Drejer det sig om normale tegl eller er materialet evt. belastet med asbest?

Normkonform udførelse

Nationale normer og regelsæt skal overholdes under tagopbygningen. Tilbuddet bør derfor indeholde alle oplysninger vedrørende en normkonform udførelse. En efterfølgende afregning af manglende positioner kan medføre betydeligt højere merudgifter. En sådan vurdering er dog svær at gennemføre for slutkunden som lægmand. Derfor bør du indhente hjælp fra en professionel rådgiver!

PREFA eksperttip:: Dokumenter ændringer!

Dokumentér ændringer skriftligt og få disse bekræftet!

Sørg for, at ændringer og aftaler dokumenteres skriftligt. Mundtlige aftaler ud over ordrebekræftelserne er ikke gældende, hvis ordregiveren ikke kan bevise dem.

3. Omsætning

Skal der udføres en renovering af din bygning, er du bygherre. Der gås dermed som regel ud fra, at objektet, der skal renoveres, er din ejendom eller at du har råderetten over det til udførelse af byggetiltagene. Dette er selvfølgelig forbundet med et vist ansvar. Det er dog ikke altid lige let at overvåge enkelte byggefaser tilstrækkeligt, da bygherren ofte mangler den faglige viden samt tiden dertil.

Også selv om du overfører ansvaret for enkelte områder af renoveringen, som for eksempel design og udførelse, til andre, er du stadig principielt ansvarlig for hele byggeriet. Det er derudover vigtigt at den foreskrevne arbejdssikkerhed overholdes og at alle personer, der arbejder på byggepladsen, er korrekt anførte. Aftaler med alle virksomheder, der står for design og udførelse, skal ubetinget dokumenteres i de gældende kontrakter. Ellers kan dette medføre omkostningsintensive eller endda juriske konsekvenser i tilfælde af skader.

Du kan også overdrage koordineringen samt kontrollen af aftaler og ydelser fra de forskellige entrepriser til en byggeleder. En arkitekt kan også overtage denne funktion og er dermed også ansvarlig for betalingen af alle bygge- og anlægsarbejder. Byggelederen fungerer dermed som mellemmand mellem bygherren og entreprenørerne samt alle myndigheder, der inddrages i byggeprojektet.

Du bør regelmæssigt besøge byggepladsen i din egenskab af bygherre samt tale med de deltagende firmaer under omsætningen eller i det mindste under de enkelte byggefaser. Ved hjælp af en på forhånd udarbejdet tidsplan for byggeriet kan der fastsættes ”mærkepæle”, så du har overblik over den rettidige udførelse.

Tjekliste til omsætning:: Hvad kan du gøre for at sikre et gnidningsfrit forløb?

  • Anmod om kontaktdata fra alle parter og stil også dine egne til rådighed.
  • Sørg for, at du er til at få fat i på telefonen i tilfælde af problemer eller spørgsmål.
  • Du bør besøge byggepladsen dagligt og fotografere forløbet som dokumentation.
  • Protokollér aftalte frister, der ikke blev overholdt, samt åbenlyse mangler skriftligt og i form af billeder. Fastsæt tidsfrister for arbejdets udførelse.
  • Uanmeldte besøg er ikke altid lige velsete. Deltagende virksomheder og medarbejdere skal behandles med respekt.

4. Fase efter fuldførelse

Afleveringsforretningen finder sted i form af en inspektion sammen med forarbejdningsvirksomheden. Her bør åbne spørgsmål afklares og mangler protokolleres. Du bør være opmærksom på, at med afleveringsforretningen er forarbejdningsvirksomhedens kontrakt fuldført og de udførte arbejder overgår derefter til bygherrens ansvar. Fra dette tidspunkt begynder også fristerne for mangelbeføjelse og garanti. Afleveringsforretningen bør derfor ubetinget fastholdes med en afleveringsprotokol, i hvilken der skal være følgende informationer:

  • Forarbejdningsvirksomhederne
  • Liste over mangler og frist til udbedring af disse
  • En begrundelse, hvis aflevering ikke er indtruffet
  • Sted og dato
  • Alle deltageres underskrift

Det er vigtigt, at du ikke skriver under på noget pga. pres eller uden kontrol. Udestående beløb forfalder først efter aflevering og forudgående udbedring af eventuelle mangler. Derfor skal det udestående beløb ikke betales helt i tilfælde af mangler. Et tilbagebeholdt beløb er i nødstilfælde et større incitament for en hurtig udbedring af mangler. Der kan også være aftalt sikkerhedsstillelse ved større byggeopgaver, som for eksempel overbetaling af afdrag eller tilbageholdt beløb.

Næsten ingen vedligeholdelse, robust, vejrbestandigt og langtidsholdbart – et PREFA tag beskytter dig sikkert i mange år takket være tagets høje modstandsdygtighed. For at bibeholde inddækningens og pladernes funktion i lang tid, bør der udføres vedligeholdelseskontroller med jævne mellemrum. Især efter en hård vinter, storme eller andre ekstreme vejrsituationer bør du kontrollere taget, facaden og tagdræningssystemet. Derudover bør der foretages en regelmæssig rengøring af regnvandskamre, tagrende, regnvandssamlere samt løvkurve.

I de næste 40 år udsættes taget for ca. 75.000 soltimer og 35.000 l regnvand pr. kvadratmeter – men bare rolig, PREFA sørger for maksimal sikkerhed. For PREFA giver med garanticertifikatet 40 års garanti på grundmaterialet mod brud, korrosion (rust) og frostskader samt 40 års farvegaranti mod afskalning af farve samt bobledannelse på produkter med PREFA P.10-overflade fra det anførte opsætnings-/monteringstidspunkt. Her finder du detaljer om materiale- og farvegarantien og kan derudover bestille et garanticertifikat, der gælder fra tidspunktet for tagets endelige udførelse.