Spørgsmål og svar om solcelleanlæg på taget: Økostrøm fra taget let forklaret

Netop i bygninger med ringe varmebehov, dvs. lavenergihuse, kan solenergien udnyttes specielt godt. En optimal bygningsplanlægning og let tilslutning til teknikken i huset gør det muligt.

Husejere ønsker i stigende grad at være selvforsynende med energi. Et solcelleanlæg gør dig ikke bare uafhængig af de stigende energipriser, men også af gas- og olieimporter fra udlandet.

Udfordringer såsom vejrbetinget svingende ydeevneværdier eller midlertidigt forøget forbrug er i mellemtiden ikke længere noget problem med solcelleanlæg. Anvendelsen af strømlagringsenheder af god kvalitet og avanceret energistyring gør det nemlig muligt at dække op til 100 procent af ens eget forbrug. På den måde står der når som helst gratis solenergi til rådighed for dig som husejer, selvom solen slet ikke skinner. Resultatet er en klar reduktion af strøm- og energiomkostningerne. Så dit solcelleanlæg også virker ved strømudfald, kræves dog en "isoleret løsning", der fungerer isoleret fra alle andre netforsyninger.

Først skelnes mellem energi og effekt: Energi angives i Wh (watt-timer) og er den energimængde, der produceres inden for et bestemt tidsrum. 1 kWh modsvarer 1000 Wh.

1 kWh er den energimængde, som et solcelleanlæg med en effekt på 1 kW kan frembringe på én time. På 2 timer kan der altså produceres 2 kWh. Spidseffekten, altså den maksimalt mulige effekt, der kan frembringes under almindelige testbetingelser, angives i kWp, altså kilowatt-peak. Denne værdi gør det muligt at sammenligne forskellige solcelleanlæg. Til enfamilieshuse er anlæg med en effekt på 5-10 kWp normale.

Virkningsgraden viser, hvor effektivt et solcelleanlæg arbejder, altså hvilken andel af solenergien solcelleanlægget kan omdanne til elektrisk strøm. Virkningsgraden er blevet forbedret væsentligt gennem løbende videreudvikling af solceller og er på omkring 10-20 % alt efter den anvendte teknik.

Solceller omformer solindstrålingen til elektrisk strøm eller mere præcist jævnstrøm. I det offentlige elnet overføres dog vekselstrøm, da dette er mere effektivt over mellemstore afstande. Omformeren omformer den producerede jævnstrøm til vekselstrøm. Mange elektroniske enheder skal dog bruge jævnstrøm, og omformningen udføres af apparatets relevante netdel.

Gennem tilsmudsning eller skyggelægning kan det ske, at der ikke løber nogen strøm i én eller flere solceller. Ved et serielt kredsløb ville det samlede anlæg producere væsentligt mindre strøm, og der kunne opstå overophedninger eller defekter i modulet. Dette forhindres gennem indbygning af omløbsdioder. De gør det muligt at "springe over" det skyggelagte sted, så der igen kan produceres strøm. Det betegnes som et parallelt kredsløb.

Også halvcellemoduler (half-cut) opnår ved (delvis)skyggelægning et højere udbytte end standardmoduler. Derved opdeles solcellen i to halvdele efter færdiggørelse. På samme flade kan der dermed opnås en højere effekt.

Disse to teknologier, det parallelle kredsløb samt halvcelleteknologien anvendes på PREFA-solcelletagpladen.

Ud over solcellemodulerne består et solcelleanlæg af følgende komponenter:

• Solcellekabel
• Underkonstruktion
• Generatortilslutningsboks
• Omformer
• Strømmåler

Valgfrit tilbehør:

• Lagringsenhed
• Biloplader (Wall box)
• Varmestænger til varmtvandsproduktion

Alt efter installationstype kan du som husejer beslutte dig for løsninger i tag eller på tag. Ved løsninger på tag monteres solcellemodulerne ved hjælp af en tilsvarende underkonstruktion på det allerede eksisterende tag. På et intakt tag er det den mest fornuftige beslutning. Specielt når du vil inddække dit tag eller planlægger nybyggeri, er en bygningsintegreret løsning eller solcellemoduler i tag det optisk tiltalende og moderne alternativ til solcelleanlæg på tag. Hermed erstatter solcellemodulerne tagbeklædningen. En særlig form for løsning i tag er solcelletagplader (solcelletagsten) fra PREFA. Her er solcelletagpladerne integreret i taginddækningen, og gennemtrængning af taginddækningen er ikke nødvendig.

• Montering på tag og tagdækninger: Hvilke egner sig til et soltag?
• Tagindretning: Har jeg egnede tagflader til rådighed, og hvilken orientering har de?
• Skyggelægning: Rammes taget af tilstrækkeligt sollys på alle årstider, eller kunne voksende træer eller nabobygningen give for meget skygge om foråret/efteråret/vinteren?
• Størrelse: Hvilken anlægsstørrelse er påkrævet for at dække mit eget strømforbrug?
• Statik: Kan min tagkonstruktion bære de ekstra (vind-)belastninger?
• Tilskud: Gives der aktuelt tilskud fra lokalmyndigheder eller stat?
• Snebeskyttelse: Er den foreskrevne snebeskyttelse også garanteret efter installation af et solcelleanlæg?
• Lynnedslags- og brandbeskyttelse: Er der sørget for tilstrækkelig sikkerhed?
• Tilladelser: Kræves der en tilladelse til mit solcelleanlæg?
• Forsyningssikkerhed via isoleret net: Hvordan har jeg også adgang til strøm under strømafbrydelser?
• Oplagring: Der produceres ikke altid strøm, når jeg har brug for den. Skal jeg bruge en lagringsenhed?
• Forsikring af anlægget: Vi kan ikke altid beskytte os mod alle mulige skader. Derfor bør du have en forsikring til værste fald.

• Rengøres og vedligeholdes taget tilstrækkeligt ofte?
• Gennemførelse af løbende forbrugsoptimering og efterprøvning af om den selvproducerede strøm kunne udnyttes endnu bedre.
• Brug af elbilen som lagringsenhed.
• Udvidelse af solcelleanlæg eller eftermontering af lagringsenheder?

Her i landet findes flest flade tage, skrå tage (såsom sadeltage eller valmtage) eller halvtage. Ved enhver tagkonstruktion findes forskellige tekniske muligheder for montering af solcelleanlæg og optimal orientering efter solen. På flade tage eller skrå tage med lav hældning fastgøres solcellemodulerne på trekantholdere, der holder dem i den ideelle position. Ud over tagstatik, konstruktionsmåde og tagbeklædning spiller frem for alt tagorienteringen en vigtig rolle. En hældning på 25 til 35°, ved en orientering mod syd, fremstår som den optimale position.

Det bedste udbytte opnås ved en orientering af soltaget mod syd. En tagflade, der er vendt mod vest eller øst, kan dog også stadig give godt udbytte. Det kan det, hvis der er optimale betingelser vedrørende taghældning og skyggelægning. Især hvis du ser på dit elforbrug i løbet af dagen, kan en orientering mod vest eller øst være fornuftig.

En vis skyggelægning kan i de fleste tilfælde ikke undgås. Det skal udlignes så godt som muligt ved den tekniske opbygning af anlægget gennem tilsvarende placering af modulerne (omgåelse i stedet for serielt kredsløb, halvcelleteknologi). Omkringværende træer, huse og andre tagoverbygninger såsom skorstene, kvistvinduer eller antenner kan alt efter dagstid og solens position forårsage skyggekast og reducere udbyttet. Skyggelægningen vurderes gennem længere tids observering af stedet til et eventuelt fremtidigt solcelletag. Desuden findes der forskellige målemetoder og computerprogrammer til at fastslå eventuel skyggelægning.

Som bygherre er man forpligtet til at efterprøve tagets statik, og dermed om det egner sig til installation af et solcelleanlæg. En statiker eller fagperson analyserer før monteringen, om tagets bæredygtighed er tilstrækkelig. Solcellemodulerne medfører en yderligere vægt – på skrå tage ligger den på op til 25 kg/m². Ved montering på et fladt tag er belastningen endda meget større. Dertil kommer yderligere vind- og snebelastninger. Netop ved ældre bygninger er tagets tilstand afgørende, da solcelleanlægget normalt installeres til et tidsrum på mere end 20 år. Renoveringsarbejde på taget er mere omfattende og dyrere i løbet af denne periode, da solcelleanlægget først skal fjernes. Desuden skal garanteres, at det er let at nå taget, så teknikere og fagfolk kan udføre vedligeholdelsesarbejde på det.

Hvis den eksisterende snebeskyttelse (f.eks. snestopper) af solcelleanlæg bliver dækket, kan de logisk nok ikke længere udføre deres funktion – sneen glider af taget, kan blokere gangveje eller forårsage beskadigelse. I ekstreme tilfælde kan selv det resterende og overbelastede snetilbageholdelsessystem blive beskadiget af snemasserne selv. Det er ikke altid muligt at forene snebeskyttelse og tage, der er fuldt bestykket med moduler. I tvivlstilfælde har snebeskyttelsen dog forrang. Der står specialiserede fagfolk klar til at hjælpe og rådgive.

Solcelleanlæg kobles normalt til den eksisterende lynbeskyttelse. Ved en underkonstruktion med kapacitet til lynstrøm kan der økonomisk fastgøres lynafledningsstænger direkte på denne. Derved skal undgås, at solcelleanlægget kommer i skygge af lynafledningsstængerne. Som hovedregel gælder, at jo kortere ledningslængden mellem moduler og omskifter er, jo lavere er omkostningerne til sikkerhedsteknologi. Når jævnstrømskabler i bygningen ikke kan føres brandsikret, skal der installeres en sikkerhedsafbryder.

Normalt kan soltage monteres uden byggetilladelse. Der kan være undtagelser, hvis bygningen findes i et område med lokalplan eller er fredet.

Ved en strømafbrydelse producerer heller ikke et solcelleanlæg ikke længere strøm. Hvis du ønsker forsyningssikkerhed og også vil kunne forsyne dig selv med strøm ved en strømafbrydelse (midlertidig strømsvigt eller blackout), skal du have en hybridomformer med nødstrømsfunktion, som kan skiftes om til "isoleret drift" og eventuelt har en tilhørende strømlagringsenhed. Kun på den måde kan dit solcelleanlæg også lave strøm uden netspænding, såfremt solen skinner nok. Det er bedst at tale med en ekspert fra et solenergiselskab om denne særlige løsning – et såkaldt solcelleanlæg med nødstrømskapacitet.

Anskaffelsen og installationen af et solcelleanlæg er forbundet med nogle omkostninger. Derfor er det interessant for enhver husejer at vide, efter hvilket tidsrum disse omkostninger er tjent ind igen. Når det gælder konstant stigende energipriser, kan et solcelleanlæg på ens eget tag i de fleste tilfælde svare sig og bliver for mange mere og mere attraktive. Med et tilskud kan et solcelleanlæg tjene sig selv ind igen efter bare 10 til 14 år. Netop i tider med stigende strømpriser udgør det en sikker og god investering. For ikke at tale om, hvad det betyder for miljøet og de næste generationer.

Hvor meget koster et PREFA-soltag til et gennemsnitligt enfamilieshus?
PREFA Solar er 2 i 1: Taginddækning og solcelleanlæg i én – derfor skal det beregnes på en anden måde end konventionelle tagløsninger. Angivelse af nøjagtige priser bliver mulig på grundlag af en individuel planlægning samt tilbudsudarbejdelse, som foretages af en PREFA-opsætningspartner.

Man lægger alle udgifter til energiforsyningen sammen hvert år og modregner omkostningerne og indtægten fra den overskudsstrøm, der blev overført til netforsyningen fra dit eget solcelleanlæg. Herved må man regne med investeringsomkostninger til køb og montering minus tilskud fra lokale og nationale myndigheder samt løbende omkostninger til vedligeholdelse, reparationer og forsikring. Desuden skal der tages højde for renteudgifterne til en eventuel finansiering og de reducerede strømudgifter på grund af egen elproduktion. Efter nogle år vil strømomkostningerne uden et solcelleanlæg overstige omkostningerne minus de indtægter, der opstår ved køb og drift af solcelleanlægget. På dette tidspunkt vil anlægget være afskrevet.

Flere og flere husejere beslutter sig for at installere en strømlagringsenhed for at reducere behovet for at skulle købe elektricitet fra eksterne energileverandører på dage med færre solskinstimer, i perioder med spidsbelastning eller om natten. Anskaffelsesomkostningerne til en strømlagringsenhed ligger aktuelt mellem 500 € og € 1000 € pr. kWh. Passende tilskud kan reducere omkostningerne. Ved indbygning af en strømlagringsenhed forlænges afskrivningsperioden tilsvarende.

Ud over anskaffelsesomkostningerne skal der ved planlægningen også tages hensyn til de løbende driftsomkostninger. Det er summen af vedligeholdelse og forsikring.

Ud over en ansvarsforsikring anbefales også en kaskoforsikring, der beskytter mod mulige forekomster af haglskader eller andre skader som følge af uvejr.

Et solcelleanlæg kan også eftermonteres på et eksisterende PREFA-tag. Installation på tag med tilsvarende underkonstruktion er i de fleste tilfælde ikke noget problem. Monteringen af solcelleholderen sker i spærene (med passende planlægning også på 30 mm træforskalling eller på dobbeltstående fals). Eftermonteringen af tagintegrerede systemer er normalt sværere, fordi der er mange systemer tilgængelige på markedet, og hver af dem har deres særlige indbygningsmåde og skal også forbindes med den eksisterende taginddækning.

Hver enkelt solcelletagplade er et lille kraftværk, der producerer strøm – miljøvenligt og bæredygtigt. Alt efter den ønskede løsning kan strømmen så bruges direkte, oplagres eller overføres til elnettet. Solcellerne er monokrystalliske (mono) og har moderne halvcelleteknologi (half-cut), så der opnås en så optimeret løsning som muligt. De egenudviklede tilslutningsdåser er integreret direkte i solcellemodulet og kan dermed let tilkobles af en blikkenslager/tagdækker. Desuden betyder integration af solcelleelementerne i tagpladen selv, at der ikke kræves nogen yderligere montering eller underkonstruktion på taget samt ingen gennemtrængning af tagbeklædningen med skruer, ledningskanalerne eller lignende.

PREFA-solcelletegl er et fremtidsorienteret produkt, der er udviklet og produceres i Østrig, og som fås i to forskellige udgaver. Denne lille solcelletagplade måler 700 × 420 mm på lagt flade og har en ydeevne på 43 Wp pr. styk. Den store solcelletagplade måler 1400 × 420 mm på lagt flade og har en ydeevne på 100 Wp pr. styk. Hvis der skal opnås en effekt på 5 kWp, kræves dermed omkring 34 m² fra den lille og ca. 30 m² fra den store solcelletagplade. På trods af den integrerede solcelleteknologi vejer begge soltegl kun hver 12,6 kg/m² og tilbydes i farven P.10 sort.

PREFA-soltaget passer optimalt ind i det velkendte, afstemte kompletsystem og er dermed del af et højkvalitativt produktsortiment med mere end 5000 produkter. Solcelletagpladen er nemlig 100 % kompatibel med tagplade R.16 og tagpanel FX.12. Lige så passende er det omfattende tilbehør såsom tagafvanding snebeskyttelse, tagsikkerhed og samtlige indfatninger. 

1. trin: Efterprøvning af forudsætninger – Omkring dit eget tag
Undersøg, om taget, hældningen og retningen er passende, og kontakt straks din PREFA-kontaktperson.
Kontakt PREFA-ekspert

2. trin: Forberedelse – Vigtigt, så strømmen flyder
Elektrikeren tager sig af målerpunktnummer og netforsyningskontrakt i forbindelse med strømforsyningen. De lokale byggemyndigheder skal eventuelt kontaktes i forbindelse med en byggetilladelse.

3. trin: Montering og overdragelse – Nu går det løs med dit eget kraftværk
PREFA-monteringspartneren monterer solcelletagpladerne inklusive tilbehør. Diverse nødvendigt elinstallationsarbejde (såsom forberedelse af tomme rørledninger, DC/AC-installation, godkendelse af anlægget og ibrugtagningsprotokol) udføres af en elektriker.

4. trin: Tilskud og garanti – Opnåelse af certifikat!
Al påkrævet dokumentation til ansøgning om eventuelt tilskud til det bygnings- eller tagintegrerede anlæg følger med designopstillingen fra PREFA. PREFA assisterer med garanticertifikat efter færdiggørelse.
Anmod om et garanticertifikat

Anskaffelsen af et solcelleanlæg er en god mulighed til fremover uafhængigt og sikkert at producere energi. Rent økonomisk vil anvendelsen af solenergi allerede have tjent sig ind igen efter 10-14 år. Gennem optimering af selvforbruget af den producerede elektricitet samt udnyttelse af tilskud kan dette tidspunkt nås endnu hurtigere. Der kan ansøges om tilskud hos de ansvarlige lokale eller nationale myndigheder. 

Solcelleanlæg kan monteres som tagintegrerede eller tagmonterede systemer på de fleste tagtyper. Før monteringen er det vigtigt, hvilken orientering, hældning og skyggelægning det forventede tag har. Desuden er den rigtige størrelse og ydeevne af solcelleanlægget vigtig. Til taget på et enfamilieshus skal der monteres et solcelleanlæg med en effekt på mindst 4 kWp. Da energibehovet, og specielt med elektriske køretøjer, vil stige i fremtiden, anbefales, at der tages højde for det i planlægningen.

Med et solcelleanlæg på taget kan du fremtidssikret producere din egen strøm.